BEVÆGELSE FOR KROP, SJÆL OG SIND

Sammen med mine to kollegaer Mette Oscar Pedersen og Natascha Hagenstjerne har vi skabt Dans For Sundhed, som er skræddersyede forløb, der henvender sig til grupper med særlige behov. Det kan være langtidssygemeldte, stressramte, senhjerneskadede, mennesker med opmærksomhedsforstyrrelser – ja alle grupper kan have stor gavn og betydelige effekt at et forløb.

I en verden, hvor mange har travlt med at præstere og opnå resultater, er det vigtigt at søge efter nogle lommer, hvor vi kan finde ind til kernen, roen og livsglæden.

Forskningen viser, at mindfulness, blid bevægelse, musik og natur har positiv indvirkning på vores sind.
Derfor har vi udviklet Dans for sundhed. Det er et præstationsfrit dansegulv, hvor der er fokus på at opnå mental trivsel, øget selvværdsfølelse og kropslig forståelse. Alle kan være med uanset fysisk formåen.

Vi arbejder blandt andet med:

  • Mindfullness
  • Mindful bevægelse
  • Dans
  • Musik
  • Natur
  • Silent disco høretelefoner, der skærmer deltagerne fra overload af indtryk
  • Afspænding